- Denne begivenhed er allerede afholdt.
VOGTER
Danmark, Sverige 2024
Instr: Gustav Möller Manus: Emil Nygaard Albertsen, Gustav Möller Medvk: Sidse Babett Knudsen, Sebastian Bull, Dar Salim, Jacob Lohmann Længde: 100 min. Udlej: Nordisk Film Foto: Fra filmen.
Eva er en indesluttet, men alligevel sympatisk og empatisk fængselsbetjent, der hjælper fanger og forsøger i det hele taget at forsøde livet for de indespærrede. En dag ser hun en bister ung mand ankomme til fængslet. Den unge mand er hendes søns morder – en kendsgerning, som ingen på hendes arbejde ved besked om. Eva ansøger om at blive overflyttet til den unge mands afdeling. Et ganske anderledes brutalt miljø end dér, hvor hun kommer fra.
Hun bliver en hemmelig hævner.
Filmen er elementært spændende, men også en etisk udfordring: hvad stiller et samfund op med mennesker som Mikkel, der tilsyneladende ikke vil reddes? Og hvad ville du gøre, hvis et andet menneske gjorde dit barn fortræd? Man håber, at man aldrig finder ud af det. Men det gør Eva, og resultatet er på én gang forfærdeligt og forståeligt.
Poul Richard