12. oktober 2015 – Ida

Polen 2013
Instr: Pawel Pawlikowski  Manus: Pawel Pawlikowski, Rebecca Lenkiewicz
Medv: Agata Kulesza, Agata Trzebuchowska, Dawid Ogrodnik, Jerzy Trela
Udlejer: Camera Film  – Længde: 82 min. –  Foto: Fra filmen.

ida

 

Det polske drama ‘lda’ handler om en 17-årig pige, der i 1960ernes Polen er på vej til at blive nonne. Ida er mere eller mindre vokset op på klostret og har ingen kontakt til sin familie.
Alligevel føler den unge novice et stærkt behov for at opsøge sin eneste slægtning, morens søster Wanda, før hun tager sit klosterløfte.
Mosteren besidder en magtfuld stilling som højesteretsdommer, men lever derudover et lettere alkoholiseret og løssluppent liv langt fra Idas puritanske hverdag. Hun har gang på gang afvist sin nieces ønske om at komme på besøg, og da Ida pludseligt står uden for døren med et kors om halsen, og en beskeden bagage armen, lukker Wanda hende modvilligt ind.
Snart opdager Ida sandheden om sin familie, der forsvandt under besættelsestiden og i fællesskab med sin moster rejser den unge pige nu tilbage til sin fødeby for at afdække deres tragiske familiehistorie og muligvis lære sig selv bedre at kende.